Vi skal holde en meget stille og rolig nytårsaften med nogle gode venner, og det glæder vi os stort til. Vi står for forretten som bliver et lille tapasbord med: oliven, artiskokdip, små kiks, avocadosalat, foie gras, stegt chorizo og ceviche af frisk torsk med koriander.
Jeg plejer altid at lave et kransekagetårn til nytår. I år synes jeg ikke, at jeg gad stå med målebånd og stor koncentration. Så blev enig med mig selv om at jeg ville lave en masse ringe og servere dem i stedet. Kransekage smager jo bedst i ringe. Meeeen, da de så var bagt fik jeg jo alligevel lyst til at samle et lille tårn. Så her er det mest ukurante, smalle tårn uden top jeg nogensinde har lavet. Synes nu det er lidt fint alligevel.
Tak for et fantastisk 2011 blogland. Jeg glæder mig meget til et 2012 med jer. Håber at I alle får en fabelagtig aften og kommer godt ind i det nye år. Pas nu på jer selv derude i krudtregnen.






