onsdag den 6. juni 2012

Vuggestuevenlig kagekone




Vores lille prinsesse er lige blevet 2 år. Det er lidt stort for os alle. Også hende selv. Hun går rundt og siger "2 år" hele tiden. Hun er blevet fejret stort hele vejen rundt, og i fredags var vi en tur i vuggestuen.
Men hvad er det lige man har med til de små?

Jeg besluttede, de skulle have en kagekone og sådan en kan gøres meget lidt usund, når den bages som vandbakkelse. Det er nemlig ingen sukker i og så er den super nem at spise for de små.

Det er super nemt. Du skal først smelte 200 g smør, put derefter 5 dl vand i gryden og lad det koge op. gryden tages af blusset og i med 250 g mel. Det røres godt sammen og lunes kort igen. Tag det derefter af varmen og lad dejen køle ned mens den er i gryden. Når den er lun piskes 7 æg i. Æggene må ikke være for kolde når de piskes i.
Med en ske eller dejskraber smøres dejen ud på en plade med bagepapir.
Bages i ca. 40 min ved 200 grader.


Når vores kagekone skulle nydes i vuggestuen, blev den pyntet med lidt glasur og lækre sprøde bær. Den vakte så meget glæde, at en ligende blev bagt til familiefejringen også.

9 kommentarer:

  1. Hvor ser den bare lækker ud - og rigtig god ide. Stort tillykke med hende.

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak. Det er helt sikkert ikke sidste gang, at den bliver i denne version.
      Kh V

      Slet
  2. Nøj den ser fin ud og super at høre at der er tænkt over hvad der bliver med bragt!!! Jeg arbejder som pædagog i Gladsaxe kommune og der har de valgt at køre 0 sukker politik som betyder at der ikke må tages kage med sukker og des ligne hvilket jeg personligt syntes er for meget men super fint at der bliver tænkt over hvad der tages med!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din søde tanke. Den politik er jeg heller ikke tilhænger af. Jeg synes det handler om alt med måde. Det er okay at der er lidt sødt indimellem. Hvis det kan holdes på det plan.
      Kh V

      Slet
  3. Super god idé! Den pinner jeg lige:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak. Det var sødt af dig..:-)
      Kh V

      Slet
  4. Så fin en kagekone og stort tillykke med de 2 år, som tiden dog går!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Line. Det er så vildt som tiden flyver. Det er jo slet ikke til at følge med..:-)
      Kh V

      Slet
  5. Det er da en vildt god idé med en sundere - men ikke mindre flot - version af en kagekone! Det vil jeg huske næste gang, der skal fejres fødselsdag. Tak for inspirationen og tillykke med prinsessen. :)

    SvarSlet