mandag den 14. januar 2013

Et efterår med lidt for meget drama

Vi havde den skønneste sommer, med det dejligste bryllup. Vi levede på kærlighed, og følte os høje af dejlige stunder med venner og familie. Meget kort tid efter brylluppet blev jeg gravid og lykken kunne ingen ende tage.

Så blev det august og arbejdet startede op igen. Jeg arbejder i udskolingen på en folkeskole, og vi havde lige før ferien søsat den vildeste omstrukturering af hvad skolegang betyder. Sindsygt spændende. Men at starte op med kaos, uendelig mange møder, samtidig med den sindsyge træthed der indfinder sig i starten af en graviditet, tog lige pusten fra mig. 
Jeg besluttede, at det krævede en lille pause med bloggen til overskuddet var kommet tilbage igen. Det jeg troede skulle være et par uger blev pludselig til et halv år.

I oktober holdt vi 14 dages ferie i Spanien. Så skønt at komme ned, mærke varmen, roen og tresomheden i den lille familie igen. Energien begyndte at komme tilbage og jeg var lykkelig, glædede mig så meget til at komme hjem og starte bloggen op igen. 

Efter en uge på ferien var vi i et voldsomt trafikuheld. Vi blev ramt af en lastbil på en landevej, men slap mirakuløst med hårde knubs og to dage på hospitalet dernede. Det var især vores datter det gik ud over, og i dagene efter hvor hun fik det bedre og bedre, fik jeg det værre og værre. Det var så hårdt at være igennem, og at se sin lille datter midt i alt det kaos. Da vi kom hjem kunne jeg ikke fungere nogle steder. Jeg kunne slet ikke hænge sammen, gå på arbejde eller havde lyst til at se nogle mennesker. Det blev til 3 ugers ro derhjemme med at ligge og kigge op i loftet, og endelig begyndte tingene at falde på plads igen. 

Jeg begyndte at arbejde igen, men der var ikke overskud til meget andet end familien og arbejdet i en lang periode. Derfor stoppede jeg også til syning hos den skønne Line, noget jeg ellers nød stort. 

Det har hængt ved mig et stykke tid og dukker stadig op. Nu føler jeg mig så velsignet over, at vi fik vores smukke lille pige hel ud af den grimme oplevelse og at den lille fisk i maven også kunne klare de knubs jeg fik. 

Den lille fisk i maven er efterhånden ved at være stor. Det bliver en lillesøster, der kommer ud til os til april og vi glæder os alle tre rigtig meget. 

Anna er efterhånden så stor og går rigtig meget op i maven der vokser og vokser.



Her er vores store pige. Billederne er taget af Onke Agger AKA Asger Ladefoged, den sejeste soon to be fotojournalist.

Nu er overskuddet så småt ved at være tilbage, snart skal jeg på barsel, og jeg glæder mig til at fordybe mig i blogland og kreasager igen.

23 kommentarer:

  1. Puha, ja sikke en omgang du/I har været igennem... Dejligt at du igen er ved at være ovenpå igen, selvom jeg kan forestille mig, at man aldrig helt kommer sig over en ubehagelig oplevelse som den I har haft. Men... hvor er hun dog smuk- sikke nogle skønne billeder!

    SvarSlet
  2. Hold da helt op Vibeke!!!! Sikke en omgang.
    Dejligt at i alle 3 slap igennem det uheld.
    Ikke dårligt at du har en barselsperiode at se frem til.
    Mange varme tanker herfra.
    Knus

    SvarSlet
  3. Hold da op, det var noget af en omgang :/ Godt at I alle 4 har det godt - og tillykke med hende nr. 4 i maven :)
    Velkommen tilbage!

    SvarSlet
  4. Ja pyha sikke en forskrækkelse!
    Dejligt du har fået det bedre igen og at der ikke skete Jer mere.
    Håber du får nogle dejlige måneder som højgravid :)

    SvarSlet
  5. Kære Vibeke

    Jeg har skam tænkt på dig - hvor du mon var blevet af og hvorfor du var blevet væk - men det er jo forståeligt, at du har været væk fra Blogland, med alt det I har været igennem. Jeg kan godt forstå, at du er taknemmelig for, at din lille pige er hel igen, for alt andet er da ikke til at bære. Den største sorg i livet må være at miste et barn, og er man tæt på at opleve dette, er det klart, at man går i stykker i en periode.
    Jeg venter mig også - godt nok en lille dreng - til april, og nej hvor jeg glæder mig til barsel! :-) Glæder mig også til at følge dine indlæg igen.

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  6. Puh, sikke en omgang. Godt, I alle er kommet ud på den anden side. Og sikke en smuk datter, du har. Fantastiske billeder!
    Kh

    SvarSlet
  7. Puha sikke noget at du/I har været ude for. Men godt at du er ved at være på rette ved igen.
    Og sikke nogle smukke billeder. Hvor er hun køn din datter :kr

    Mvh Mette

    SvarSlet
  8. Hvor er jeg glad for at der ikke skete noget med børnene... og jer selvfølgelig......
    Kh Christina

    SvarSlet
  9. Så smukke billeder af lille Anna!!!
    Søde V :)

    SvarSlet
  10. Puha, hold da op en omgang. Det er så hårdt at være ude for biluheld. Jeg har prøvet det to gange - en gang fordi jeg faldt i søvn, og en anden gang fordi vi blev påkørt af en bil som ikke havde holdt sin vigepligt. Man kommer videre, men det vil nok altid sidde i en når man oplever en situation som kunne komme til at ligne. Det er dejligt at høre at i er kommet oven på igen, og at der ikke skete nogen af jer noget alvorligt.
    Dejligt med en lillesøster til april :-)

    Kh

    SvarSlet
  11. Du har været savnet i blogland - hjerteligt velkommen tilbage. Det er sørme fuld forståeligt at du har koncentreret dig og dig selv og familien. Heldigvis kan man jo komme og gå i blogland, vi har jo ikke lovet nogen noget:-) Dejligt at høre fra dig fremover. KH Marianne

    SvarSlet
  12. Jamen dog! Sikke en frygtelig hård forskrækkelse og periode I har været igennem. Jeg havde spekuleret hvordan det mon kunne være der var så stille herinde. Godt det går bedre nu og stort tillykke med lillepigen i maven...

    SvarSlet
  13. Uha ja, hvor er det bare godt, at I alle fire slap for skrækken! Kan virkelig godt forstå, at det har været en mere end turbulent periode... Godt at du har taget den med ro og lyttet til din krop - det har helt sikkert også været godt for den lille/nu halvstore fisks velbefindende.
    Jeg troede også selv, at jeg bare lige skulle holde en lille blogpause; det blev så også til et halvt år! (Det er utroligt hvad graviditet kombineret med et relativt krævende job kan gøre ved én).
    Mange hilsner fra Eva

    SvarSlet
  14. Hold da op sikke en omgang I har været ude for. Det er dejligt at høre, at I har det godt igen allesammen.
    Tillykke med den lille - og velkommen tilbage. Du har været savnet ;o)

    SvarSlet
  15. Puha sikke en omgang! Dejligt at du har lyst til at blogge igen, jeg vil glæde mig til at læse med. Tillykke med babysøster i maven.

    SvarSlet
  16. Ej en voldsom tid! Håber det kun går fremad nu.
    Din datter er utroligt smuk :-) Godt hun kom sig ovenpå ulykken.

    SvarSlet
  17. Pyha sikken en omgang!
    Hvor er det godt, at du har fået det godt igen, og er vendt tilbage til bloggen. Jeg har tit været forbi for at se om der skulle være nyt fra dig :)
    Kh. Mette

    SvarSlet
  18. Velkommen tilbage til bloggen du har været savnet og jeg har skam også tænkt over hvorfor her var så stille.

    Puha sikke en tid i har været igennem, men først og fremmest godt i alle slap med knups. Når det så er sagt er det vist fuldt forståeligt at det hele lige skulle bearbejdes, for hold da op. Jeg kunne ikke læse dette indlæg uden tårer i øjnene og en knude i maven for jeg tror at du lige har gennemlevet en af mine største frygt at der skulle ske noget med min familie og i særdeleshed mit barn.

    Der skal også lyde et stort tillykke med lillesøster i maven, glæder mig til at følge med i barsels og babylykke:-)

    Og hvor er Anna blevet stor og dejlig.

    Kæmpe knus og tanker Line

    SvarSlet
  19. Puha sikke en omgang men hjertelig velkommen tilbage og tillykke med graviditeten glæder mig til at følge med i dit videre forløb af graviditeten og hverdagen

    SvarSlet
  20. En forsinket hilsen her fra. Sikke en omgang i har været igennem, forstår godt du har haft brug for ro til at komme dig over chokket. Masse af tanker til dig og din familie - og stort tillykke med graviditeten!

    SvarSlet
  21. Kære Vibeke,
    Pyyh, det må have været en hård omgang. Godt at I alle er okay!
    Stort tillykke med graviditeten, og hvor er Anna blevet stor - hun er en rigtig smuksak :)
    Kh Ann-Christine

    SvarSlet
  22. Føj sikken er omgang - godt at høre at I alle er over det.

    Dejligt at se dig tilbage på bloggen - din blog var en af de første jeg begynde at følge for godt 2 år siden, så du har været savnet. :-)

    SvarSlet
  23. Velkommen tilbage - ja tænk som livet kan tage en drejning lige pludselig! Man får lige noget at tænke over - hvor er jeg glad for at det ikke gik værre end det gjorde, for dig og din familie! Dejligt at du nu er tilbage i blogland - vi blogges ved ; )

    SvarSlet