onsdag den 27. marts 2013

Kanelsneglskage

Jeg bliver aldrig træt af kanelsnegle, så er det sagt. Jeg kan allerbedst lide dem der er lavet på gærdej og er lidt lette og luftige.
Denne opskrift er både super som enkelte snegle (40-45 stk) og som en sneglekage.
Dejen:
Smelt 100 g økosmør og bland 1/2 liter økoletmælk i, så mælken lige bliver lidt lun. En pakke gær smuldres i og opløses. Derefter blandes det med 1 tsk kardemomme, 1 dl rørsukker, 1 knivspids salt, 500 g fuldkornsemmer- og speltmel fra urtekram (eller en anden lidt mel med bid i) og 400 g hvedemel.
Fyldet:
150 g blødt økosmør blandes med 1 1/2 dl. rørsukker, 4 store spsk kanel og 3 spsk vaniljesukker.
Rul dejen ud og fordel fyldet. Skær sneglene ud og put dem enten i et smurt fad eller fordel dem på en bageplade. Lad dem hæve i en time.
Bages i ca. 15 minutter ved 200 grader.



Jeg har pyntet med smeltet chokolade og frysetørret hindbær.




4 kommentarer:

  1. Mmm, jeg har lige smidt en plade snegle i ovnen :P God idé med den smeltede chokolade - ikke så sødt som glasur.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih hvor lækkert Anja. Man bliver aldrig træt af kanelsnegle...:-) Jeg synes det er toplækkert med chokoladen, det er ikke helt så syndigt..:-)
      Kh V

      Slet
  2. årh, det var mange snegle:-) rigtig god påske

    SvarSlet
    Svar
    1. Hihihi. Kan man få for mange snegle..? Det tror jeg næsten ikke..:-)
      Kh V

      Slet